Skraldiaden
- en affaldskampagne for børn
Skraldiaden er et mærkeligt navn, en hybrid mellem skrald og olympiade. Selve navnet Skraldiade giver stor opmærksomhed – det er efterhånden blevet et stærkt varemærke!
Skraldiaden blev oprindeligt til, som en kampagne for Trekantområdets Affaldsforum i 2006. Målet var at yde en præventiv indsats omkring henkastet affald i forhold til børn i alderen 5-8 år i børnehaver og SFO.
Vi har kunnet se at vores kampagne er blevet en stor succes, og at børnene er meget engagerede i at hjælpe affaldshelten Reno, som er hovedperson i kampagnen.
Børnene forstår at affald ikke bare er affald. Det kan bruges igen og igen – og til noget fornuftigt! Det er med en vis stolthed, at vi kan konstatere, at Skraldiaden har en kæmpe effekt på børnene, deres pædagoger og på familien. Læs mere på Skraldiadens hjemmeside.
Skraldiadens styrke er kombinationen af flere forskellige kommunikationsformer med et klart budskab og en stærk fortælling – og det er med erfaringerne fra Skraldiaden i baghovedet, at vi udvikler nye kampagner.
Skraldiadens elementer
Historien: Hele kampagnen er opbygget over den gode fortælling om Reno ude fra genbrugspladsen, hans gode ven Dyret og de to skovgrissebasser Ligegyldia og Robert Rå.
• Læs om oplæsningsbogen "Renos rene Skov"
• Læs billedbogen "Reno og Dyret"
Teateret: Den store oplevelse er Skraldiadens store show og musicalen "Renos rene Skov". Her møder de alle personerne fra oplæsningsbogen.
• Læs om forestillingen "Renos rene Skov"
• Læs om de medvirkende her!
• Se et klip fra forestillingen her!
Musikken: Cd'en hedder "Sange fra Renos rene Skov" – og bliver flittigt brugt af børnene i børnehaver og SFO'er. Når de kommer til Skraldiadeshowet kan de allerede synge med på sangene!
• Hør "Sange fra Renos rene Skov"
• Læs om de medvirkende her!
Legene: I Skraldiaden leges budskabet ind i børnene. De får selv fingrene i skidtet – helt bogstaveligt. Vi har skabt en mængde lege og aktivitetsforslag til at lade sig inspirere af – og hvert år finde kreative pædagoger ud af nye spændende måder at bruge affald på!
• Læs om legene i Skraldiaden
• Se billeder fra børneinstitutionerne her!
Informationen: I Skraldiaden kan du blive klog på affald, på en måde, som både børn og voksne forstår.
• Få viden om affald her!
Breve til Affaldsdetektiverne: Et vigtigt element i kampagnen er Renos breve til børnene. Her spørger han, om de vil være hans affaldsdetektiver. Så kan de hjælpe med at løse mysteriet om, hvor affaldet kommer fra!
• Læs Renos breve her!
• Se børnens egen side på nettet her!